Kvinde opdagede varevogn fyldt med designerstole
Jacob Hove
Politiet fik omkring kl. 18.52 en anmeldelse fra en kvinde, der på Umenakvej havde set en tysk indregistreret varevogn, hvori der stod to sorte Corona-stole.
Inde i varevognen, en Ford Transit, sad to mænd, som efterfølgende kørte fra stedet. Politiet fandt dog senere bilen og de to personer, der begge taler tysk, kan ikke umiddelbart forklare, hvor de har stolene fra.
De blev anholdt og fortalte senere, at de havde købt stolene af tre udlændinge. De skal nu afhøres nærmere med hjælp fra en tolk.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.