Indbrud i restaurant og villa i Brædstrup
Jeppe Rafn
Der er blevet begået to indbrud på Østergade i Brædstrup.
Det ene er sket i Lee's Steakhouse på Østergade 1, hvor der er blevet stjålet et kasseapparat med kontanter, en computer og cirka 10 flasker spiritus. Indbruddet er sket imellem tirsdag 21.30 og onsdag 06.30. Tyvene er kommet ind ved at opbryde et køkkenvindue.
Det andet indbrud i Østergade i Brædstrup er sket i en villa, hvor der er blevet stjålet billige smykker og en sort tablet fra Harald Nyborg. Det er sket imellem tirsdag 10.30 og onsdag klokken 15. Tyvene er kommet ind ad et vindue.
"Det kan meget sandsynligt være de samme personer, der står bag begge indbrud," vurderer politikommissær Allan Munkholm, Horsens Lokalpoliti.