Fortsæt til indhold

Pressen holdes væk bag afspærringer

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Korsør er i dag genstand for et massivt politiopbud. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi endevender nemlig fire af byens kolonihaver i håbet om at finde spor efter 18-årige Emilie Meng, som forsvandt den 10. juli og sidst er set på Korsør Station, som ligger tæt på de fire haveforeninger. Og det er en politiindsats, som kan mærkes i området.
Ekstra Bladets reporter på stedet oplyser, at kun folk der har adresse i haveforeningerne må køre ind i området og at de får tjekket id og bliver noteret med id-numre, når de passerer politiafspærringerne. Betjentene finkæmmer alle haver med sporhunde, som markerer ved mulige spor. Herefter graver politiet på disse steder, skriver eb.dk.

LÆS OGSÅ:
Jane koordinerer enestående indsats for at finde forsvundne Emilie: "Uvisheden er et sandt mareridt"
Flere medier har anmodet om at få adgang til området bag afspærringerne for at kunne dække eftersøgningen, men selvom pressekort normalt tillader dette, afviser politiet her muligheden.
"Sagens karakter gør, at politiet fastholder, at der ikke er adgang bag afspærringerne – heller ikke for medlemmer af pressen. Det er vigtigt, at politiet – både betjente og hunde – har arbejdsro i forbindelse med afsøgningen," lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som, på trods af den intensive operation, overfor Lokalavisen.dk afviser, at det er et konkret spor, som har ført til, at de fire kolonihaver i Korsør nu endnu engang endevendes.

Se flere videoer på localeyes.dk.