Sten fra motorvejsbro mod ambulance under fuld udrykning med patient med hjertestop
Det bliver værre og værre med stenkastene fra motorvejsbroer.
Nu beder Nordjyllands Politi om offentlighedens hjælp til at finde gerningsmændene til stenkast mod en ambulance og en personbil. I går aftes, mandag den 5. september, omkring kl. 20.30, blev der fra gangbroen over Humlebakken i Aalborg kastet en eller flere sten mod en ambulance, der kørte udrykning med en patient med hjertestop. En bil ført af en 69-årig kvinde blev også ramt, uden at der dog kom skader på hendes bil.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt flisekast på motorvejen: To med sydlandsk udseende efterlyses
Politiet sendte straks patruljer til stedet, og patruljerne ledte efter 3-5 unge mennesker, som af både kvinden og et andet vidne var blevet set på broen, formentlig var de unge mennesker kørende på knallerter.
Nordjyllands Politi leder fortsat efter de unge mennesker, der ifølge politiets oplysninger i går aftes skulle have befundet sig på gangbroen.
"Dem vil vi naturligvis gerne tale med, så vi kan få afklaret deres rolle," siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen, der også opfordrer eventuelle andre vidner til at henvende sig til politiet.
"Vi beder om offentlighedens hjælp, fordi vi vil have fat i gerningsmændene, så vi kan få den form for stenkast stoppet. Det er meget farligt," siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen.
DEL meget gerne gennem Facebook-opslaget under denne artikel: