Myrdede sin far og boede med liget i næsten 3 måneder
Om 14 dage indledes straffesagen mod en 22-årig mand fra Esbjerg, som er tiltalt i en bestialsk sag om drab på sin egen far. Det skriver jv.dk.
Drabet skulle være fundet sted i farens hjem i Umanakparken i Esbjerg den 20. oktober 2014, hvor sønne kvalte den 63-årige mand, svøbte liget i plastik og gemte det i et skab, indtil drabet blev afsløret og den 22-årige blev anholdt den 11. januar 2015.
Udover manddrab er den 22-årige tiltalt for usømmelig omgang med lig. Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at .
manden skal anbringes på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid og frakendes retten til farens arv, pension m.m., hvis han dømmes skyldig.
Ifølge jv.dk nægter den 22-årige sig skyldig i manddrab. Han forklarer i stedet, at det var i forbindelse med et voldeligt sammenstød mellem de to, at han i nødværge havde taget kvælertag, som havde ført til farens død.