Politiet finkæmmer haveforeninger i jagten på Emilie Meng
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er onsdag morgen- og formiddag massivt til stede i Korsør, hvor man foretager en større afsøgning af de fire haveforeninger Trekanten, Fægangen, Fasanvænget og HF Grønland, der er beliggende syd for togstationen i Korsør, i håbet om at finde spor, som kan hjælpe videre i efterforskningen af den forsvundne Emilie Meng.
"Vi har været der tidligere i eftersøgningen, men nu gennemfører vi en større koordineret indsats med hunde og hvor vi finkæmmer området og rettet henvendelse til alle beboere og grundejere. Det er desværre ikke fordi, vi har fået et konkret spor. Vi vil bare sikre os, at vi ikke har overset noget," fortæller Michael Vilster fra kommunikationsafdelingen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Der har været mange spor og henvendelser i sagen, men det eneste man med sikkerhed ved er stadigvæk, at 18-årige Emilie Meng sidst set ved stationen i Korsør søndag den 10. juli 2016 omkring klokken 04.00, hvor hun ankom med tog fra Slagelse.
Se flere videoer på localeyes.dk.