Sommerhus i Syddjurs brændt ned
Arkiv
Torsdag aften måtte en 78-årig kvinde og hendes samboende, en 82-årig mand, ulykkeligvis konstatere, at deres sommerhus i Boeslum ikke stod til at redde.
Klokken 20.10 var sommerhuset næsten totalt udbrændt, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport.
Branden opstod, efter den 78-årige kvinde havde tændt op i sin grill, der stod på terrassen.
Hun forlod for en kort stund grillen, da der kun var gløder, men da hun efterfølgende kiggede ud ad vinduet, så hun, at der kom røg fra terrassen.
Hende og manden opdagede, at der var flammer, og kort efter begyndte ruderne i sommerhuset at sprænge.
Hverken den 78-årige kvinde eller den 82-årige mand kom til skade under branden.