Navn og billede af den smilende mand spredes med lynets hast på nettet
Han smiler, og han ligner så mange andre unge danske mænd. Men han er sigtet for et meget brutalt drab på sin unge kæreste. Hun blev banket til døde. Motivet for drabet var tilsyneladende jalousi.
Manden er fængslet og sigtet for drabet, og retten vil gå sin gang.
Men på Facebook har tusinder og atter tusinder af brugere spredt den drabssigtede mands navn og profilbillede. Den unge mand har selv lukket sin FB-profil, men ikke hurtigt nok.
I en af kommentarerne, som er delt mere end seks tusinde gange hedder det f.eks.:
"... (det fuld navn på den sigtede, red) velkommen tilbage på Facebook, dit menneskelige stykke affald. Du blev højest sandsynligt ikke overøst med kærlighed som barn, men du vil helt sikkert blive kvalt i en pik når du bliver fængselsbitch. Knæk og bræk i fængslet, dit omvandrende glory hole."
Her kan du se et eksempel på, hvordan tusinder af FB-brugere debatterer den blodige og bestialske drabssag.