Mænd ville stjæle taske og mobil - fik nul og niks
To unge mænd måtte flygte uden noget udbytte
To mænd, der vurderes til at være mellem 20 og 25 år, måtte tirsdag stikke halen mellem benene og flygte uden at få noget med fra deres overfald mod en kvindelig cyklist.
Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport kom kvinden cyklende i rundkørslen ved Marselisborg Slot og Mindeparken, da hun pludselig blev skubbet af sin cykel af to mænd, som ville stjæle hendes taske.
Tasken var fastspændt til cyklens bagagebærer, og det var tilsyneladende for uoverkommelig en opgave for de to mænd, der opgav det ævred for til gengæld at forsøge at stjæle kvindens mobiltelefon.
Det lykkedes de heller ikke med, og derfor valgte de at flygte fra stedet.
Mændene beskrives som mørke i huden, iført store hættetrøjer med hætterne trukket op over hovedet.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.