Affald brændte i plantage
En bunke bygningsaffald i skoven stod i flammer
Af Michael Wulff
Brandbilerne fra Hammel satte tirsdag aften ved 19.30-tiden kursen mod Bøstrup nord for Hammel. Meldingen lød på naturbrand.
"Det viste sig at være bygningsaffald, som var smidt på en lille skovvej, hvor det så var brudt i brand," fortæller indsatsleder Anders Jensen, Beredskab & Sikkerhed Favrskov.
LÆS OGSÅ: LANDMÆND REAGEREDE LYNHURTIGT
Falcks brandfolk fik pøset vand på og forhindrede, at de nærmeste træer brød ud i lys lue.
"De var lidt svedne. Nu har vi sendt et foto til kommunens miljøafdeling, som så kan kigge på det," siger Anders Jensen.