Rumænsk butikstyv truede kunder og personale med vodkaflaske
Manden bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør
Arkiv
En 23-årig rumænsk butikstyv slap ikke ustraffet fra sit forsøg på at stjæle fra Føtex i Guldsmedgade tirsdag eftermiddag - selvom han gjorde en ihærdig indsats.
Manden blev klokken 16.20 set stjæle en pakke nudler til 25 kroner, men da en vagt forsøgte at stoppe ham, efter han var gået igennem kasselinien, smed han sin taske, løb tilbage i butikken og tog en flaske vodka.
Den brugte han ifølge Østjylland Politis døgnrapport til at true personale og kunder med for at slippe væk.
Butikkens vagt formåede dog at tilbageholde ham, så politiet kunne foretage anholdelse, og onsdag eftermiddag bliver den 23-årige rumæner fremstillet i grundlovsforhør sigtet for butikstyveri og trusler på livet.
dp