Mand påkørte kvindelig cyklist og kørte videre
Uheldet skete mandag morgen i rundkørslen ved Østergade
Arkiv
"Der skete jo ingenting!"
Sådan råbte en ældre mand ud af sin bil, efter han mandag morgen klokken 08.35 kørte en 18-årig kvindelig cyklist ned i rundkørslen ved Østergade i Grenaa.
Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.
Manden gjorde sig ikke den ulejlighed at stoppe op og se, om den 18-årige kvinde, der pådrog sig et forslået højre ben, var okay. I stedet fortsatte han videre.
Manden var kørende i en grå bil, og politiet vil meget gerne have fat i ham. Derfor efterlyser man vidner, der måtte have set uheldet, eller som på anden vis kan hjælpe med at identificere manden.
Politiet kan kontaktes på 114.
dp