Fortsæt til indhold

Fik stjålet 3.000 kroner fra sin pung

Krimi
Jeppe Rafn

En 85-årig mand blev fredag formiddag klokken 11.20 kontaktet af en anden mand, der spurgte, om den ældre mand kunne hjælpe med mønter til en kundevogn på Bilkas parkeringsplads i Horsens.
Den ældre mand var så godtroende, at han lod den anden mand hjælpe sig selv med at finde mønter i sin pung. Det skulle han ikke have gjort, for senere fandt han ud af, at der manglede 3.000 kroner i 100-kronesedler og 500-kronesedler.
Tricktyven beskrives som kraftig mand på 40-45 år og 165-170 centimeter høj med kort brunt hår. Han havde dansk udseende, men talte gebrokkent dansk. Han var iklædt en lys langærmet trøje med grønne striber.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.