Ung mand alvorligt til skade i arbejdsulykke
Arkiv
En 21-årig mand blev i går fløjet til Odense Universitetshospital med svære skader i hovedet og på kroppen og indre skader på blandt andet lungerne.
Det skete efter, alarmcentralen fik en anmeldelse om, at den 21-årige gik fortumlet rundt på en mark ved et skovområde på Moshusevej ved Sdr. Stenderup.
Her havde manden været i gang med noget træfældning, og politiets teori går indtil videre på, at enten en stor gren eller et træ er væltet ned over den unge mand. I hvert fald kan politiet konstatere, at den 21-åriges sikkerhedshjelm er flækket. Manden bar i øvrigt også alt andet påkrævet sikkerhedsudstyr, oplyser lokalpolitiet i Kolding.