Politiet undersøger brand i Juelsminde
Jeppe Rafn
Alarmcentralen modtog tirsdag aften klokken 20.12 et 112-opkald om, at der var brand ved et hus på Gammelgårdsvej, der ligger i udkanten af Klakring/Juelsminde.
Branden var opstået i et udvendigt hjørne ved et baghus under et mindre udhæng, hvor ilden fik fat i udhænget og og lidt af taget.
Ifølge politiets døgnrapport kan branden måske være opstået i en spand med haveaffald, hvor der muligvis kan være smidt et cigaretskod. Det skal undersøges nærmere - området er blevet afspærret.
Udhæng og taget er brandskadet i et begrænset omfang, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.