Brand i Vestergade var formentlig påsat
Lokalpolitiet i Horsens tror, at gårsdagens brand i Vestergade i Horsens formentlig er påsat. Det skyldes blandt andet, at der er arnesteder i begge de nabobygninger, hvor det brændte.
Onsdag klokken 13.59 modtog alarmcentralen anmeldelsen om, at det brændte, og at der muligvis kunne befinde sig nogle hjemløse i bygningerne, der er forladte og nedrivningsmodne.
Brandvæsenet sendte derfor røgdykkere ind i bygningerne, men de fandt heldigvis ingen personer.
Branden var rimelig kraftig, for politiet vil først i dag gå i gang med at undersøge gerningsstedet, fordi det skulle nedkøles. Der lugtede stadig af brand, da Lokalavisen i morges var på stedet for at tage billederne, som du kan se her.
Det oplyser politikommissær Morten Marnow, Horsens Lokalpoliti.
Branden opstod to steder uafhængigt af hinanden i hver sin bygning på henholdsvis 1. sal og i stuen.