Tre personer løb væk fra brændende bil - bilejeren kendte ikke noget til det...
Jeppe Rafn
Politiet modtog i nat klokken 03.13 en anmeldelse fra en person, der havde set en bil køre i grøften og bryde i brand. Anmelderen så tre personer løbe væk fra bilen.
Det skete på Horsensvej sydvest for Hedensted, hvor bilen var kørt i grøften og videre ind i en lygtepæl.
Politiet har haft fat i ejeren, der siger, at han ikke kender noget til, hvem der har kørt hans bil. Ejeren er en mand fra Odense på 18 år, som politiet skal have en nærmere snak med.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.