Mistænkelig mand i sølvgrå BMW på spil i Stensballe
Jeppe Rafn
Politiet modtog onsdag morgen klokken 08.17 et opkald fra en borger i Stensballe, der anmeldte en mistænkelig opførsel i området.
Det drejede sig om en mand på 35-40 år i en sølvgrå BMW, der holdt ind på flere adresser i Charlotteparken og steg ud af bilen. Bilen havde udenlandske nummerplader på.
Politiet vil gerne høre fra vidner eller andre, der kender noget til bilen/manden og måske endda har noteret sig bilens registreringsnummer.
Sydøstjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.