Fortsæt til indhold

Blodigt overfald på 17-årige Emilia - de skar hendes kind op fra læbe til øre

Krimi
Arkiv

17-årige Emilia Jensen blev lørdag aften udsat for et uhyggeligt overfaldt. Hun gik almindelig aftentur på en sti, da hun helt umotiveret blev angrebet af fire drenge. Med en skarp genstand skar de hendes kind op - fra læber til det ene øre. Det modbydelige, blodige overfald skete på en sti i Hannerup i Fredericia.
Det har fået Emilias 20-årige storesøster, Marica Jensen, til at skrive om oplevelsen på Facebook. Her skriver hun, at hun er RASENDE og opfordrer folk til at dele opslaget og advarslen:
"I går (lørdag den 24 september) kom min søster Emilia hjem omkring kl. 21 med et tomt ansigtsudtryk og plastre på kinden, hun var blevet overfaldet. Cirka kl. 19.45 kommer Emilia gående nede på stien i Hannerup, fra Davidsen til fodboldbanerne, hun går forbi 4 drenge (Hun har ikke ret meget at sige om dem; men tre af drengene er omkring 179-180 cm høj og den sidste var lavere end hende; hun er ca. 175 cm høj. Og så var de iført carhartt bukser), hvor den ene tager fat i hendes skulder og snitter hende i kinden med noget skarpt (billede nedenfor). Så sej som Emilia er, tager hun fat i hans nakke med hendes lange negle og får sig kæmpet fri, så hun kan løbe sin vej. Emilia kommer derefter ned til hendes veninde, som får hende hjulpet hjem til os. Emilia har det efter omstændighederne godt fysisk, men er hårdt ramt psykisk, som også er tilfældet med os, hendes familie.
Emilia har ikke brug for for meget opmærksomhed, og hun var meget skeptisk over for dette opslag, men vi blev enige om, at det var en god idé at advare andre unge og forældre om de idioter, der render rundt derude og synes det er sjovt at beskæftige sig med sådan noget her.
Emilia slipper fysisk måske kun med et ar på hendes kind, men hun vil psykisk være mærket for livet af det her. Politiet er underrettet, men hvis nogle har set noget eller hørt noget, må i meget gerne kontakte os eller politiet, vi ønsker at disse drenge får den straf de fortjener. Vær opmærksomme og pas på hinanden!" skriver Emilias storesøster.
DEL og kommentér meget gerne gennem Facebook-opslaget under denne artikel: