Fortsæt til indhold

47-årig mand fik tæsk af hundeejer

Krimi
Jeppe Rafn

En kontrovers om en løs hund på Axelborg i Horsens udviklede sig fredag eftermiddag til vold mod en 47-årig mand, der bor på Axelborg.
Den 47-årige mand har overfor politiet forklaret, at den løse hund hoppede op ad ham, og at det gav en konflikt mellem ham og hundeejeren og en bekendt til hundeejeren.
Det endte med, at anmelderen blev holdt fast og slået cirka 15 gange af hundeejeren og dennes bekendte. De truede ham også på livet, inden han fik held til at flygte.
Offeret har knubs og mærker fra slag på kroppen, og han har fået en finger undersøgt, oplyser lokalpolitiet i Horsens.
Ifølge politiets oplysninger bor hundeejeren ligesom ofret på Axelborg i Horsens.