Fortsæt til indhold

Knallertkører på vanvidstur - fire kvinder forsøgt bestjålet, men så brød ung mand ind

Krimi
Rune Weitling

En 26-årig mand fra Esbjerg gjorde sig torsdag skyldig i en lang række forseelser, da han på relativt kort tid begik op til flere forsøg på at berøve kvinder ders tasker.
Manden begyndte sit raid klokken 14.58 ved Esbjerg Storcenter. Her var en kvinde med en lille baby på vej ud fra centret med en indkøbsvogn, da den 26-årige esbjergenser kørte op til hende på sin knallert. Her forsøgte han at stjæle kvindens pusletaske, men kvinden, der er 26-år og fra Varde, fik rykket tasken tilbage. Manden råber herefter til hende "skal du stikkes ned", hvilket gør det til et røveriforsøg. Politiet oplyser dog, at der ingen indikationer er på, at manden rent faktisk har haft en kniv.
Klokken 15.04 er manden så på spil igen, denne gang på Golfvej. Her går det udover en 29-årig kvinde fra Esbjerg, der dommer cyklende. manden forsøger her, ved at køre op på siden af hende, at stjæle hendes taske fra cykelkurven. Også her modsætter kvinden sig og får rykket tasken tilbage, hvorefter den 26-årige knallerist stikker af.
Kort tid efter er han så på spil på Gl. Vardevej på cykelstien ved Esbjerg Storcenter. Denne gang er det en 21-årig kvinde fra Esbjerg, der udsættes for tyveriforsøg, men heller ikke her har manden held med sit foretagende.
Klokken 15.10 er den så igen gal på Gl. Vardevej ved Gjesing Lund Alle. Her er der tale om en 63-årig kvinde fra Esbjerg, som kommer cyklende. Igen kører manden på sin knallert op på siden og forsøger at rive hendes taske op fra cykelkurven. Tasken er dog for tung til at han kan få den med, og denne gang bryder en 18-årig mand ind.
Han og knallertkøreren ender i slagsmål, og den 26-årige slår ifølge politiet både ud med styrthjem og kanllertkæden, men det lykkes den 18-årige at få tilbageholdt manden, indtil politiet - der allerede er i området på grund af de mange anmeldelser - er fremme.
Manden bliver anholdt og sigtet for de forskellige forhold, ligesom han også sigtes for vold mod den 18-årige unge mand.
Under anholdensen kl. 15.23 råber manden "Hold kæft I er nogle idioter" efter betjentene, som kvitterer med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Derudover lugter manden af sprut, hvorfor han sigtes for spirituskørsel. På sygehuset, hvor han skal afgive en blodprøve, er han stadig oppe at køre og slutter dagen af med råbe "fucking bøsserøve" efter to andre betjente på sygehuset. Derfor bliver han sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Heldigvis sker der ingen tilskadekomster ved mandens vilde raid, og han fremstilles i dag i et grundlovsforhør.