Fortsæt til indhold

Spritbilist kørte ind i andre biler og en trailer

Krimi
Jeppe Rafn

Torsdag eftermiddag klokken 16.01 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Borgmestervej i Horsens.
En bilist var kommet kørende mod syd og havde mistet kontrollen med sin bil, der først ramte en anden personbil, dernæst en trailer og til slut endnu en personbil. Begge personbiler og traileren stod parkerede på Borgmestervej.
Det viste sig, at bilisten var påvirket af alkohol.
Det var en 59-årig mand fra Horsens, som ifølge lokalpolitiet i Horsens pustede alkometeret langt over det tilladte. Han blev anholdt og fik taget en blodprøve og er sigtet for spirituskørsel.