Fortsæt til indhold

Nu gælder det cykler og knallerter

Krimi
Arkiv

Politiet gennemfører i perioden 19. til 25. september en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere.
Bløde trafikanter er mere udsatte for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker og udgør desværre en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken. I 2015 var cyklister og knallertkørere involveret i 1200 ulykker med personskade. 26 cyklister og 19 knallertkørere blev dræbt.
"Desværre har der ikke været samme positive nedgang i antallet af alvorlige ulykker for cyklister og knallertkørere som for andre grupper af trafikanter. Den situation vil politiet være med til at vende, så der også er færre cyklister og knallertkørere involveret i alvorlige ulykker," siger vicepolitiinspektør Arne Martinsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Politiet vil i den kommende uge have særligt fokus på cyklisters adfærd og manøvrer som f.eks. manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys og kørsel på fortov og lignende trafikfarlig og generende adfærd.