17-årig pige trukket ind på sti af meget høj mand
En 17-årig pige har fortalt politiet, at hun er blevet voldtaget af en ukendt gerningsmand. Voldtægten fandt sted på stisystemet bag Hotel Comwell i det centrale Sønderborg natten til søndag, oplyser vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.
Den 17-årige pige blev trukket ind på stisystemet, hvor gerningsmanden i følge anmeldelsen voldtog hende. Voldtægten blev anmeldt klokken 03.17.
Gerningsmanden beskrives som en etnisk dansk mand på omkring 20-25 år, mellem 1,90 og to meter høj, med lyst - nærmest karseklippet hår, et spidst ansigt med markerede kindben og muskuløs af bygning. Han var iført en lys skjorte, mørke bukser og grå sko og bar en tyk halskæde om halsen.
DEL og viderebring meget gerne politiets efterlysning gennem Facebook-opslaget under denne artikel: