Fortsæt til indhold

Slamsuger påkørte bilist og endte i grøften

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag den 22. september

Krimi
Arkiv

En lastbil fyldt med slam røg onsdag eftermiddag i grøften i Hjortshøj i krydset mellem Mejlbyvej og Skødstrupvej.
Uheldet skete klokken 15.04, da en 22-årig kvindelig bilist bremsede ned for at svinge til venstre ad Skødstrupvej.
Nedbremsningen medførte, at den bagvedkørende slamsuger med lav fart påkørte bilen og væltede i grøften sammen med lastbilens 58-årige chauffør.
Ingen kom til skade ved uheldet.
dp

Døgnet i øvrigt

Spirituskørsel
En 49-årig, kvindelig bilist blev onsdag kl. 12.44 bragt til standsning på Silkeborgvej i Brabrand af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at kvinden var spirituspåvirket. Hun blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 19-årig mand førte onsdag aften kl. 21.21 en personbil ad Rosenhøj i Viby J i narkotikapåvirket tilstand. Han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Kørsel i frakendelsestiden
En 27-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 18.19 bragt til standsning på Silkeborgvej i Åbyhøj af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.
Kørsel i frakendelsestiden
En 29-årig mandlig bilist blev onsdag aften kl. 21.35 bragt til standsning på Viborgvej i Aarhus V af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.