Fortsæt til indhold

Blev selv stukket i armen med kniv

Krimi
Jeppe Rafn

En 29-årig mand blev natten til lørdag stukket i armen med en kniv, efter han havde prøvet at standse et slagsmål mellem en af sine venner og en fremmed mand.
Den 29-årige og vennen kom cirka klokken 02.26 gående i Marius Holsts Gade i Horsens, da vennen kom op at toppes med en mand, de tilfældigt møde.
Den 29-årige har til politiet forklaret, at han prøvede at lægge sig imellem de to parter, men at den fremmede mand hev en kniv frem og stak ham i armen.
Herefter forsvandt knivstikkeren, og det lykkedes ikke politiet at finde ham, selvom der blev ledt i området med både patruljer og hunde.
Gerningsmanden beskrives som en mand, der er mørk i huden. Han havde mørkt tøj på og en rygsæk på. Hvis nogen har set en person, der passer på beskrivelsen, må man gerne kontakte politiet.
Den 29-årige mand er fra Tørring. Han kom ikke alvorligt til skade ved knivstikket, oplyser Horsens Lokalpoliti.