Fortsæt til indhold

Tre biler kørte sammen på Vejlevej i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Tre biler kørte onsdag klokken 16.25 ind i hinanden i et harmonikasammenstød ud for Fakta på Vejlevej i Horsens.
Den 'skyldige' i uheldet var en 34-årig mand fra Horsens, som ikke var opmærksom på, at bilen foran ham holdt stille.
Han kørte op bag i denne bil, hvor der sad en 64-årig mand fra Horsens bag rattet. Hans bil blev skubbet op i en anden bil, der holdt stille for at svinge til højre ad Asgårdsvej. Føreren af denne bil var en 47-årig kvinde fra Horsens.
En af de tre bilister (politiets døgnrapport siger ikke noget om, hvem af dem, det var) kom lettere til skade ved uheldet, oplyser lokalpolitiet i Horsens.