Fortsæt til indhold

"Du skal med mig ud at køre"

Krimi
Kristine L Nydahl

En 37-årig mand fra Skanderborg sprede mandag aften stor tumult på Daugårdsvej i Hovedgård, oplyser Lokalpolitiet.
Her havde en nabo på vejen set den 37-årige komme kørende i bil i høj fart hen til et andet hus på gaden, hvor han standsede og steg ud, mens han råbet og skreg af beboeren i huset.

"Du skal med mig ud at køre," råbte han blandt andet, mens han stod med en økse i hånden. Det fik naboen til at alarmere politiet.
Herefter løb den 37-årige ind i huset, hvor han jagtede beboerenrundt. Det lykkedes dog beboeren, en 26-årig mand fra Hovedgård, at stikke af.
Derefter forlod den 37-årige igen stedet i sin bil, men blev anholdt klokken 18.46 af politiet og taget med på stationen.
Manden blev sigtet for husfredskrænkelse inden han atter blev løsladt. Lokalpolitiet oplyser, at manden muligvis også bliver sigtet for trusler på livet.