Mand i g-streng sexkrænkede 13-årig pige på åben gade - men så mødte han pigens far
Jacob Nielsen
En 13-årig pige fra Kirke-Hyllinge var mandag aften klokken 17.58 udsat for en blufærdighedskrænkelse, da hun gik på vejen Hyllingeparken i Kirke-Hyllinge. Her blev hun råbt an af en mand, som trak sine bukser ned pg viste, at han var iført g-strengtrusser. Han bad den 13-årige pige om at tage billeder af sig, hvilket hun dog nægtede.
Kort efter sluttede festen brat, da gerningsmanden, som er en 21-årig lokal mand, blev indfanget af pigens far, som tilbageholdt ham og overgav ham til politiet.
Den 21-årige blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, og han blev løsladt efter afhøring. Han kan nu se frem til en afgørelse i retten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.