Fortsæt til indhold

Flere tilskadekomne børn

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Klokken 14.20 skete et færdselsuheld på Løgstørvej ud for nummer 122 i Stenild, Nordjylland. Af stadig uklare årsager kørte en lastbil op bag i en skolebus fra Terndrup Taxa og Turistbusser, hvori der i alt var 38 asylbørn.

Ekstra Bladet har talt med vognmand Ivar Jensen, som var en af de første, der ankom til ulykkesstedet.

"De var på vej fra sprogskole i Simmested. De er omkring 15 år gamle allesammen. Det var forfærdeligt, jo. De børn, der selv kunne komme ud af bussen, var helt ude af den," fortæller han.

Meldingerne går på, at flere skal være kommet til skade.
Nordjyske.dk har en udsendt på pletten, og vedkommende beretter, at politiets indsatsleder på stedet oplyser, at tre er kørt til traumecenteret på Aalborg Universitetshospital. Ingen af dem skulle ifølge indsatslederen være i livsfare, men de er angiveligt kommet alvorligt til skade, oplyser Nordjyske.dk.
Politi og redningsberedskab er på stedet. Man forventer, at ulykkestedet er afspærret i flere timer.
Se flere videoer på localeyes.dk.

En hær af ambulancer og en akutlægehelikopter assisterer ved ulykken.