Fortsæt til indhold

Mand faldt i to meter dybt hul

Krimi
Kristine L Nydahl

Tirsdag morgen klokken 8.25 faldt en mand i et hul i havnen på Ove Jensens Allé i Horsens.
I forbindelse med et skib der skulle fra kaj, gik medarbejderen hos Bech Gruppen og arbejdede langs kajens kant, da han pludselig faldt i et to meter dybt hul.
Grundet dårlig belysning og manglende afspærring havde den 49-årige mand fra Højbjerg ikke set hullet.
Manden blev kørt på skadestuen, hvor han blev tilset. Han har meldt om smerter i ryggen, men ingen alvorlige skader.
Arbejdstilsynet overtager nu sagen, oplyser Lokalpolitiet i Horsens.