Fortsæt til indhold

Politiet leder efter Emilie Meng langs motorvej og i skov

Krimi
Jacob Nielsen

Torsdag formiddag er politiet i færd med at finkæmme en strækning langs E20-motorvejen samt Lystskoven ved Korsør. De leder efter spor i sagen om forsvundne Emilie Meng, som har været som sunket i jorden, siden hun den 10. juli omkring klokken 04 sidst blev set på Korsør Station efter en bytur.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter overfor Ekstra Bladet, at aktionen er i gang.
"Det er en opfølgning på nogle områder, som vi har manglet at afsøge ordentligt. Vi vil have endelig vished for, at der ikke er noget at finde på det sted, forklarer efterforskningsleder, politikommissær Steen Von Würden, til Ekstra Bladet.