Fortsæt til indhold

Ukrudtsbrænder satte fut i hækken

Brandbilerne var en tur i Thorsø torsdag eftermiddag

Krimi
Af Michael Wulff

En beboer på Marsvej i Thorsø måtte torsdag eftermiddag ved 13.30-tiden tilkalde brandvæsenet. En thujahæk stod i flammer og nærmede sig naboens carport.
"Beboeren og hans svoger, der hjalp med at brænde ukrudt, var kommet lidt for tæt på hækken, som er fyldt med visne blade og grene lige nu," fortæller indsatsleder Per Allan Nielsen, Beredskab & Sikkerhed, Favrskov.
Inden Falcks brandbiler fra Hammel var nået frem, var de to mænd gået i gang med havevandslangen, der kølede carporten ned og fohindrede den i at brænde.
"De havde gjort det helt rigtige," roser indsatslederen.