Fortsæt til indhold

19-årig fra Horsens fik tre bøder i nat for dårlig opførsel i byen

Krimi
Jeppe Rafn

Det gjorde tilsyneladende ikke indtryk på en 19-årig mand fra Horsens, at han i nat klokken 03.30 fik en bøde af politiet for at tisse på en trappe ind til Smedegade 11 i Horsens.
Et øjeblik senere tissede han videre ud for Smedegade 13, og så kvitterede politiet med at udstikke en ny bøde til ham.
Kort efter, klokken 03.50, var den gal igen med den unge mand, der smed en pizzaæske fra sig på Smedegade. Det skete ligeledes for øjnene af politiet, som igen hev bødeblokken frem til den unge mand, der altså kom hjem fra byturen med tre bøder i lommen.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.