Fortsæt til indhold

Pilot fik ansigtet forbrændt

Krimi
Jeppe Rafn

En 42-årig mand fra Horsens fik brandsår i ansigtet, efter han lørdag formiddag forulykkede i et fly på Flyveplads Træden ved Brædstrup.
Manden er pilot og var lige lettet i et propelfly, der fik motorproblemer. Han besluttede sig for at lande igen på startbanen, men det skete på en måde, så landingsstellet knækkede. Flyet kurede videre, og skrog og kabinen brød i brand, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Piloten kunne selv komme ud af flyet, selvom han fik brandskader i ansigtet og er blevet overflyttet til hospitalet i Skejby. Politiet har ikke nærmere oplysninger om hans tilstand.
Havarikommissionen skal undersøge ulykken.