Bedsteforældre med barnebarn i huset: Lavede mad i ovnen ovenpå plastikbord
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 12. oktober til torsdag 13. oktober
Et ægtepar med besøg af et barnebarn ville i går inden klokken 18.02 tilberede fisk i en rygeovn i en villa i Harlev. Ovnen var placereret på et plasticbord i en udestue lavet af træ. På grund af varmen fra ovnen antændtes plasticbord og udestue og resten af villaen. Her til morgen blussede ilden op igen, og brandvæsenet blev derfor sendt til stedet til efterslukning.
Døgnet i øvrigt:
Færdselsuheld
En 47-årig kvindelig bilist kørte i går kl. 14.15 ad Paludan Müllers Vej i krydset med Vestre Ringgade i Aarhus, hvor hun skulle foretage højresving. Her påkørte hun en 23-årig kvindelig cyklist, som kørte lige ud i samme retning ad Paludan Müllers Vej. Der skete ingen personskade.
Spirituskørsel
En 48-årig mandlig bilist blev i går kl. 09.30 bragt til standsning Daugbjergvej i Aarhus C af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Kørsel uden kørekort
En 37-årig kvindelig bilist blev i går kl. 09.00 bragt til standsning på Gudrunsvej i Brabrand af en patrulje, som herefter sigtede kvinden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.
Kørsel uden kørekort
En 20-årig mandlig bilist blev i går kl. 16.35 bragt til standsning på Sommervej i Aarhus V af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.
Kørsel uden kørekort
En 22-årig mandlig bilist blev i går kl. 20.30 bragt til standsning på Fuglebakkevej i Aarhus V af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.