Fortsæt til indhold

Fodgænger kolliderede med cyklist

Krimi
Af Michael Wulff

En 45-årig mandlig cyklist måtte tirsdag eftermiddag en tur på skadestuen med skader i ansigtet efter et sammenstød og fald med cyklen.
Uheldet skete på Hovedgaden i Ulstrup kl 16.11. En 46-årig kvindelig fodgænger havde forladt sin bil, men vendte om, da hun havde glemt noget i bilen.
På cykelstien kom den 45-årige cyklende, og han ramte kvinden let, men styrtede så og pådrog sig skader i ansigtet, oplyser Østjyllands Politi.
Manden blev bragt til skadestuen.