Fortsæt til indhold

Bil stjålet på værksted blev afleveret tilbage med blod og mere brændstof på...

Krimi
Jeppe Rafn

Assos Auto fik i weekenden stjålet en bil fra sit værksted på Hattingvej i Horsens, hvor tyvene havde opbrudt et vindue.
Bilen var en uregistreret Kia Picanto, der stod på en lift, som var blevet sænket for at få fat i bilen.
Indbruddet er sket i weekenden i tidsrummet mellem lørdag klokken 11 og søndag klokken 09.30.
Et døgns tid senere, mandag formiddag, ringede værkstedet til politiet og oplyste, at den stjålne bil var blevet afleveret tilbage ved værkstedet.
Der var mere brændstof på bilen, end da den blev stjålet, og i bilen lå der et gazebind med blod på...
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.