Lufthavn og to indkøbscentre evakueret
Arkiv
Politiet er i øjeblikket i Roskilde Lufthavn, som har været udsat for en bombetrussel. Politiet har evakueret lufthavnen og undersøger området.
Politiet har ligeledes modtaget en bombetrussel mod indkøbscenteret Ro's Torv i Roskilde og Vestsjællandscenteret i Slagelse. Også her er politiet i gang med at evakuere området.
Politiet har ikke flere oplysninger i øjeblikket.
"Lufthavnen er evakueret. Vi arbejder stadig med at evakuere Ro´s Torv," oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Der er grund til at understrege, at ingen mennesker er kommet til skade, hverken i lufthavnen eller i indkøbscentret, oplyser politiet.