Fortsæt til indhold

Teenagere nedlagt af politihund efter indbrudsforsøg

Uddrag fra døgnrapporten fra Østjyllands Politi torsdag den 20. oktober

Krimi
Arkiv

To drenge på henholdsvis 14 og 16 år fik natten til torsdag at mærke på den hårde måde, hvad der sker, hvis man ikke stopper, når man bliver bedt om det af politiet.
De to teenagere var ved 01.15-tiden i gang med at bryde en dør til et knallertrum på Vorregårds Allé i Aarhus Nord op, da politiet ankom.
De to drenge stak med det samme af, og stoppede ikke trods politiets anvisninger, og derfor blev der sendt en politihund i hælene på dem. Derefter blev de anholdt.
På drengenes flugtrute fandt betjentene to skruetrækkere og to stemmejern.
Den 14-årige blev kørt hjem til sine forældre, hvor han blev afhørt sammen med sin far, eftersom han er under den kriminelle lavalder, mens den 16-årige blev løsladt efter endt afhøring.
dp

Anholdt for forsøg på tyveri fra biler
Østjyllands Politi fik onsdag kl. 16.25 flere anmeldelser fra borgere om, at en mand angiveligt udøvede hærværk på nogle biler i Værkmestergade i Aarhus ved blandt andet at kaste noget gennem ruden på en bil. Flere vidner på stedet tilbageholdt manden til politiet ankom, hvorefter det kunne konstateres, at han havde haft til hensigt at stjæle fra bilerne. Han havde dog ikke fået noget udbytte med sig. Manden, der er en 31-årig iransk statsborger med bopæl i Allerød Kommune, blev anholdt og sigtet for tyveri.
Færdselsuheld
En 31-årig mandlig bilist kørte onsdag kl. 09.20 ad Aarhus Syd Motorvejen og mistede her herredømmet over bilen grundet akvaplaning, hvorved han kørte af vejen. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
En 30-årig mandlig bilist kørte onsdag kl. 20.39 i sydvestlig retning ad Ertebjerg og svingede til højre ud på Havkærvej i Tilst uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Her blev han påkørt af en 24-årig mandlig bilist, der kørte i nordvestlig retning af Havkjærvej. Der skete ingen personskade.
Kørsel uden førerret
En 19-årig mandlig bilist blev natten til torsdag kl. 00.59 på Ringvej Syd i Højbjerg bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.