Fortsæt til indhold

Kvinde sprøjtede hårlak i øjnene på tre unge mænd

Krimi
Jeppe Rafn

Natten til søndag klokken 03.17 blev politiet kaldt til en episode på diskotek Hekkenfeldt i Graven i Horsens.
Her havde der været skænderi/tumult mellem tre unge mænd og en 18-årig kvinde, som havde sprøjtet hårlak i øjnene på de tre mænd.
Det var begrænset, hvor meget lak de fik i øjnene, så den unge kvinde er ikke blevet sigtet for vold, men kan se frem til at få en bøde for at overtræde Restaurationsloven.
Både kvinden og de tre forurettede mænd er fra Horsens. To af mændene er 18 år. Den tredje er 20 år, oplyser lokalpolitiet i Horsens.