Dette trick kan redde dit liv
Er du sikker på, at hverken du, din kone/mand/kæreste eller for eksempel børn, ikke kan få dødeligt stød i hjemmet?
Alle husstande har en fejlstrømsafbryder i eltavlen. Men næsten 30 procent af danskerne tester den aldrig. Det er et stort problem, for det er netop fejlstrømsafbryderen, der beskytter nemlig dig og din familie mod livsfarligt stød ved at afbryde strømmen, hvis der opstår en fejl i brødristeren, vaskemaskinen eller en anden elinstallation. Det skriver nordjyske.dk.
Fejlstrømsafbryderen fungerer bedst, hvis den jævnligt afprøves. Og er den mere end 10 år gammel, så burde du teste den langt oftere, så du er sikker på, at den virker.
Når du tester fejlstrømsafbryderen, slukker du samtidig for strømmen i hele eller dele af huset og altså også for fx mikroovn og elektriske ure. Derfor er det oplagt at teste fejlstrømsafbryderen, når urene alligevel skal justeres ved skiftet mellem vinter- og sommertid.
Det er meget simpelt, at teste fejlstrømsafbryderen. Du trykker blot på prøveknappen, som ofte er mærket med et "T".
Kobler afbryderen ikke ud første gang, du trykker på prøveknappen, skal du kontakte en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside sik.dk kan du også finde en film, som beskriver, hvor enkelt det er at teste afbryderen. Og du kan tilmelde dig en sms-tjeneste, så du modtager en huske-sms, når det er tid til at teste fejlstrømsafbryderen.