Gik rundt mellem flere huse
Var inde på flere grunde på Stadion Allé
Arkiv
To rumænere på henholdsvis 16 og 28 år blev onsdag aften klokken 17.50 anholdt på Marselis Boulevard i Aarhus, efter at flere husejere på Stadion Allé havde set dem trisse rundt inde på deres grunde.
En enkelt husejer, anmelderen, så de to rumænere gå rundt i sin have umiddelbart efter, der var blevet knust en rude til kælderen.
Rumænerne oplyste til politiet, at de søgte arbejde i byggebranchen og nægtede at have henvendt sig til nogen af husene på vejen.
De to udenlandske mænd blev anholdt og sigtet for indbrud. De bliver senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus, oplyser politiet.
dp