Fortsæt til indhold

Skræmte sovende børn

Krimi
Arkiv

En stor gruppe klovne hærgede i nat Sønderborg. Kort efter klokken 00.30 kontaktede en beboer politiet og anmeldte at hele skes klovne rendte rundt om hans hus.
Alle klovnene var iført klovnemasker og flere af dem var bevæbnet. En klovn medbragte en stor jernstang en anden en økse, mens de gik og lyste ind i beboerens hus.
"Anmelderen fortalte, at hans børn, der lå og sov, blev vækket ved tumulten - og de var skræmte, siger vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD."
Ifølge vagtchefen er der intet, der tyder på, at de seks klovne kendte husets beboere.
Allerede omkring midnat, altså en halv times tid tidligere, anmeldte en bilist at to klovne var på spil i nærheden af beboerens hus i Augustenborg. De var i mørkt tøj og klovnemasker, da de pludselig sprang frem fra mørket.
Om de to klovne-episoder har noget med hinanden at gøre er uvist, siger vagtchef Søren Strægaard . Politiet var hurtigt fremme ved begge anmeldelserne om klovne - men da var klovnene som sunket i jorden.