Vidner skubbede cyklende røver ind i hæk
Irakisk mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør
En 36-årig kvinde blev torsdag udsat for et voldsomt røveri, da hun kom cyklende på en sti på Børglumvej i Risskov klokken 19.08.
Kvinden, som var på vej på arbejde, havde sin mobil liggende i sin kurv med gps'en åben, så hun kunne finde vej, da en irakisk mand pludselig gik ud foran cyklen, standsede hende og bad om mobilen.
Kvinden råbte højt, og tre vidner løb til for at hjælpe. Manden fik i stedet snuppet kvindens cykel, som han forsøgte at flygte på, men et tililende vidne formåede at skubbe han af cyklen og ind i en hæk.
Under styrtet mistede han den ene sko, men løb alligevel væk.
Kort tid efter ankom politiet, og i samme moment kom den irakiske mand af en eller anden årsag tilbage.
Manden, der er 27 år gammel og irakisk statsborger, blev anholdt og fremstillet grundlovsforhør fredag sigtet for røveri. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.
dp
Døgnet i øvrigt
Spirituskørsel
En 40-årig mandlig bilist blev natten til fredag kl. 00.33 bragt til standsning på Margrethepladsen i Aarhus C af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at manden var spirituspåvirket. Han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Kørsel uden kørekort
En 26-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 12.55 bragt til standsning på Louisevej i Brabrand af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.