Fortsæt til indhold

Kender du denne mand? Han er efterlyst af politiet for vold mod buschauffør

Buschauffør blev slået med styrthjem i Risskov

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til finde frem til den mand, der i fredags udsatte en 48-årig mandlig buschauffør for vold.

Episoden fandt sted fredag den 16. oktober aften klokken 18.45, da buslinje 20 var nået til endestationen på Åkrog Strandvej i Risskov.
En ophidset mand - ham som ses på billedet - løb ind i bussen og råbte af chaufføren.
Da chaufføren tog sin mobil frem for at tage et billede af ham, blev han slået med en styrthjelm. Chaufføren holdt sin højre arm op for at afværge slaget og slap med en hudafskrabning.
Kort forinden var manden på knallerten kørt ud fra en sidevej til Åkrogs Strandvej og var blevet sur over, at chaufføren trak over i venstre vognbane på grund af en vejchikane.
Manden på knallerten blev så ophidset, at han svingede sin knallert i retning mod bussen, råbte af buschaufføren, sparkede til bussen og fulgte efter den til endestationen.
Herefter løb han ind i bussen.
Kender du identiteten på gerningsmanden på billedet, så vil Østjyllands Politi meget gerne høre fra dig på telefon 114.
Den efterlyste mand har nu selv henvendt sig på Politigården i Aarhus.
dp