11-pige blev skræmt
Af Jacob Hove
En 11-årig pige anmeldt torsdag eftermiddag en person udklædt i klovnekostume, som omkring kl. 15.05 havde skræmt hende på et stisystem.
Ifølge pigen havde personen en kniv i hånden og Vejle Lokalpoliti betegner derfor episoden som en trussel på livet.
Personen i klovnekostumet sagde ikke noget til pigen og gjorde heller ikke noget, men pigen blev bange.
Pigen beskriver klovnekostumet som rødt med sorte prikker og blå firkanter samt andre farver.
Hændelsen skete på stisystemet mellem Søndermarksskolen og Løget.
Vejle Lokalpoliti hører gerne fra personer, som kan have set noget omkring kl. 15.
Desuden opfordrer politiet til, at man ikke skræmmer andre mennesker. Måske er det bare for sjov, men ofrene kan blive oprigtigt bange.