Fortsæt til indhold

Stråtækt hus sekunder fra at brænde

Mirakuløst slap en husejer onsdag aften med en forskrækkelse

Krimi
Af Michael Wulff

Under renoveringsarbejde på en stråtækt ejendom på Futtingvej nær Thorsø onsdag aften antændte en kraftig arbejdslampe noget materiale. Det skete, da ejendommens ejer var gået ned for at holde en pause.
"Men helt uforklarligt bredte ilden i maerialet sig ikke til stråtaget, som var ganske nær ved," siger indsatsleder Christian Nøddelund fra Beredskab & Sikkerhed Favrskov.
Han fik hjælp af brandfolkene fra Falck i Hammel, der på under en halv time kunne returnere, efter ilden var slukket helt.