Fortsæt til indhold

Brutalt bortførelsesforsøg på 18-årig kvinde - tre arabiske mænd i rusten lille bil efterlyses

Krimi
Arkiv

Et brutalt forsøg på bortførelse af en 18-årig kvinde fandt sted mandag lidt over middag. Tre arabiske mænd i en rusten, lille bil efterlyses. Dramaet fandt sted ved Ravnkilde mellem Hobro og Aalborg, tæt på Rold Skov.
Klokken 12.49 modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om overfaldet på den 18-årige kvinde, der blev forsøgt trukket ind i gammel rød personbil med falmet lak, 5 døre og uden nummerplade bagpå. Bilen havde størrelse som en Nissan Micra og havde en meget rusten bagklap, ligesom bilens fælge også var rustne.
I bilen befandt sig 3 personer. Mens den ene holdt den 18-årige kvinde, slog den anden hende i hovedet og sparkede hende på benene. De forsøgte at trække den unge kvinde ind i bilen, hvilket mislykkedes, da hun satte sig til modværge og løb fra stedet. Bilen og personerne kørte herefter hurtigt fra stedet i retning mod Haverslev.
Personerne beskrives af politiet på følgende måde: 3 mænd imellem 30 og 40 år. De havde kort sort hår og skægstubbe. De talte arabisk og var af arabisk udseende.
Henvendelser omkring personer eller køretøj til Nordjyllands Politi på tlf. 114.
DEL meget gerne denne efterlysning gennem Facebook-opslaget under denne artikel: