Fortsæt til indhold

"Ja, ja - det er min mor"

Krimi
Af Daniel Sennek

Mandag skal en 52-årig kvinde fra Skælskør i retten. Årsag? En stor svindelsag, hvor kvinden står tiltalt for at have stjålet ikke færre end 8,7 millioner kroner fra en afdød person. Det skriver sn.dk.
Svindelnummeret er foregået over flere år - fra 2009 til 2013, hvor offeret afgik ved døden.
Tyveriet af de mange millioner skulle være startet med, at den tiltalte kvinde i 2009 overfører 6,3 millioner kroner fra offerets konto til sin samlevers konto. Derudover skulle kvinden have overført yderligere 2,4 millioner kroner til en tredjemand i forbindelse med private indkøb.
Den 52-kvinde, der står tiltalt i sagen, skulle desuden have forsøgt at få det til at fremstå som om, hun var i familie med offeret. Hun forsøgte at få offeret til at fremstå som sin mor. I april 2010 har den sigtede via internettet forsøgt at anføre offeret som sin mor på sin fødsels- og dåbsattest i den elektroniske kirkebog.
Den tiltalte kvinde skulle have brugt denne fødsels- og dåbsattest ved offerets død i 2013 i forbindelse med bo-behandlingen, så hun kunne løbe af sted med resten af afdødes formue.

Kvinden nægter sig skyldig. Strafferammen går op til otte års fængsel, men anklageren forventer ikke, at kvindens straf kommer over fire år. Hvis hun dømmes skyldig skal hun desuden betale de 8,7 millioner kroner tilbage.